Fastelavnskostumer – nemme og sjove

Dreng i fastelavnskostumerNemme og sjove gør-det-selv fastelavnskostumer!

Februar er lig med fastelavn og børn i sjove og fantasifulde fastelavnskostumer. Men hvad gør du, hvis du ikke har haft tid til at lave kostumet til dit barn endnu, og dit barn ikke gider den nemme (læs: kedelige) udklædning som spøgelse med et lagen over hovedet med to huller til øjnene? Og ja vi ved jo alle, at det kan være en ret dyr fornøjelse at gå ud og købe et færdiglavet kostume.
Bare rolig! – Vi har herunder samlet nogle nemme, men sjove ideer til fastelavnskostumer, du selv kan lave.

Pst… Husk at vi på feriecentrene Dayz Rønbjerg, Dayz Seawest og Dayz Søhøjlandet holder fastelavnsfest på lørdag d. 25. februar kl. 14. Klik på links for at læse mere.

 

Robot:

Det skal du bruge:

•    En stor papkasse, som skal fungere som krop
•    En lille papkasse, som skal fungere som hoved
•    Låg fra vandflasker
•    En hobbykniv
•    En limstift eller limpistol
•    Sølvspray eller evt. sølvpapir
•    Evt. udluftningsrør/aftræksrør (dem som bruges til fx tørretumbler eller emhætter)

Sådan gør du:

Skær hul til arme og hoved i den store papkasse. I den lille papkasse, som skal fungere som hoved, skærer du en firkant, så dit barn kan se ud. Herefter spraymaler du begge papkasser med sølvspray eller beklæder dem med sølvpapir.
Så skal kasserne dekoreres, så det ligner en robot. Her kan du fx lime låg fra vandflasker fast på papkasserne, så det ligner knapper, eller du kan selv tegne knapper eller lignende.
Vil du gøre lidt ekstra, så brug udluftningsrør til arme og ben. Dit barn stikker altså blot arme og ben igennem rørene, som let kan hæftes direkte fast på tøjet med sikkerhedsnåle.

Se eksempel på kostumet

 

Dykker:

Det skal du bruge:

•    2 x 1,5 liters plastflasker
•    Gaffatape
•    Hoppykniv
•    Bånd/snor til stropper
•    Klar slange
•    Evt. mundstykke fra snorkel
•    Dykkerbriller
•    Lygte
•    Sort tøj: sorte gamacher/strømpebukser, Sort langærmet bluse og sort elefanthue)

Sådan gør du:

De to flasker tapes sammen med gaffatape. Herefter skærer du en lille revne/hul i toppen og bunden af flaskerne, hvorigennem du kører snor eller bånd, som så fungerer som stropper, så dit barn kan bære flaskerne på ryggen. Den klare slange taper du fast på den ene flaskemund med gaffatape og i den anden ende af slangen kan du evt. tape mundstykket fra en snorkel fast.
Så er det bare på med dykkertøjet (det sorte tøj), dykkerbrillerne, flaskerne på ryggen og lygten i hånden og ud på eventyr.

Se eksempel på kostumet

 

Popcorn:

Det skal du bruge:

•    Stor papkasse, som kan gå ned over kroppen
•    Hvidt karton – nok til at dække hele papkassen, hvis ikke den er hvid i forvejen
•    Rød tape eller rød sprittusch
•    Popcorn
•    Limpistol
•    Hobbykniv
•    Rød trøje og bukser

Sådan gør du:

Skær hul til arme og hoved i papkassen. Er kassen ikke hvid, dækker du den med hvid karton ved at lime det på. Herefter laver du lodrette røde striber evt. med rød tape eller med en rød sprittusch, så kassen bliver rød- og hvidstribet. Foran på papkassen skriver du popcorn med en sprittusch. Herefter limer du masser af popcorn øverst på papkassen omkring hullet til hovedet.

Se eksempel på kostumet

 

Jelly Bean pose

Det skal du bruge:

•    Stor, klar plastik affaldssæk (størrelse afhænger af dit barn)
•    Forskellige farver balloner – gerne små balloner
•    Jelly Bean logo printet på papir
•    satinbånd
•    Limstift/limpistol

Sådan gør du:

Lav et par huller til benene i bunden af posen – lige akkurat store nok til at dit barns ben kan gå igennem hullerne. Herefter laver du på samme måde huller til armene i siderne af posen.
Tag nu det printede Jelly Bean Logo og lim fast på forsiden af posen.
Pust ballonerne op – er det almindelige størrelse balloner, så pust dem kun halvt op, så de ikke bliver så store, da de jo skal forestille at være Jelly Beans.
Lad dit barn tage plastikposen på og fyld den herefter med balloner – put dog ikke alt for mange i. Til sidst lukker du posen, ved at binde satinbådet løst som en sløjfe rundt om halsen.

Se eksempel på kostumet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *