Lækre sandwich til picnicturen

sanwich-slider

Frokost i det grønne er en skøn forårs- og sommeraktivitet, som hele familien kan samles om. Her kan vi nyde hinandens selskab i den smukke natur, mens vi også nyder lidt lækkert mad. Og netop maden er en væsentlig del af picnicturen. Maden må dog gerne være let at spise i naturen, derfor får du her et par hurtige opskrifter på lækre sandwich, som er nemme at medbringe og spise i naturen.

Se også blogindlægget med tips til den perfekte picnic, hvor du bl.a. finder en huskeliste til turen.

 

Parma og mozzarella sandwich

Det skal du bruge:

(4 personer)

  • 4 sandwichbrød (evt. paninibrød)
  • 4-8 skiver parmaskinke
  • Frisk mozzarella skåret i skiver
  • 2-4 tomater i skiver
  • Grøn pesto
  • Frisk basilikum

Fremgangsmåde:

Skær sandwichbrødene op, og læg herefter et par skiver parmaskine på bunden af sandwichen. Tomater lægges henover og herefter skiver af frisk mozzarella. De friske basilikumblade fordeles over mozzarellaen. Slut af med at fordele lidt grøn pesto over, og luk sandwichen med toppen af brødet. Har du en paninigrill kan du evt. varme/grille sandwichen heri for at få den ekstra lækker.

 

Ciabatta-sandwich med æg og artiskokker

Det skal du bruge:

(4 personer)

  • 2 ciabattabrød
  • 2 dåser tun i olie
  • 2 hårdkogte æg
  • 1 glas artiskokker i olie
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 stilke basilikum
  • 20 g rucolasalat
  • saften fra ½ citron
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • Servietter og bånd

Fremgangsmåde:

Kog æggene og lad dem køle af. Imens skærer du ciabattabrødene op og hælder olien fra tunen og artiskokkerne. Tunen fordeles på bunden af ciabattabrødene. Når æggene er afkølet pilles de og skæres i skiver. Læg æggeskiverne på tunen sammen med skiver af artiskokker. Rens peberfrugten og skær den i flade skiver, som sammen med rucola og basilikumblade fordeles over sandwichene. Olivenolie, citronsaft, salt og peber røres sammen til en dressing, som dryppes let henover, inden sandwichen lukkes med toppen af ciabattabrødene.

Skær sandwichene i stykker, som er nemmere at styre ved at snøre dem sammen med en serviet og bånd omkring til at holde det hele sammen.

 

Lakse-wrap med hytteost

Ja nu er det jo ikke en sandwich, men denne wrap er super lækker og genial til picnincture, som en lille hapser, så den skal du selvfølgelig ikke snydes for 🙂

Det skal du bruge:

(4 personer)

  • 4 wraps
  • 400 g røget laks
  • 2 dl hytteost
  • Romaine salat eller rucolasalt
  • Salt
  • Husholdningsfilm

Fremgangsmåde:

Læg de 4 wraps med et stort stykke film under hver. Smør hytteosten ud på wrapsene og fordel herefter salaten henover. Slut af med at lægge laksestykkerne ovenpå og drys evt. med lidt salt. Ved hjælp af husholdningsfilmen ruller du nu wrapsene sammen til ruller. Sæt rullerne i køleskabet i ca. 1 time og skære herefter rullerne ud mindre stykker, som er lige til at hapse.

Velbekomme!

laksewraps

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *